onsdag den 12. november 2008

Så har jeg også med lidt forsinkelse fået downloadet forskelligt til MP-3 afspilleren.

Jeg synes, det har været spændende at snuse til de nye ting. Nu ved vi, hvad det drejer sig om, når medierne eller lånerne refererer til f.eks. Facebook. Mange af tingene vil jeg nok ikke arbejde videre med, men jeg synes, processen har været nyttig.

Med venlig hilsen
Kaj

mandag den 9. juni 2008

Google Dokumenter

Så har jeg også leget lidt med Google Dokumenter. Jeg har delt et par dokumenter med Bodil og Linda, og jeg har sendt dem et foto af en pæn lyseblå bus, som de sikkert bliver glade for.

Hvis en gruppe skal dele et dokument, som der løbende arbejdes med, f.eks. i et udvalg, kan det være smart at bruge dette værktøj.

Nu er jeg så færdig med de første 10 ting. Det har været spændende at snuse til alle de nye muligheder. Tak til vores tålmodige instruktører for vejledningerne og råd undervejs.

onsdag den 28. maj 2008

Library Thing

Så fik jeg også lavet Library Thing. Det var spændende, jeg har fundet bøgerne i HCB og Amazon og har fundet fotos af omslagene. Jeg har også selv lavet en anmeldelse, og har tilføjet Library Thing til min blog.

fredag den 23. maj 2008

Nyt i 23 ting

For et par dage siden fik jeg hul igennem til Del.icio.us. Jeg fik oprettet en Facebook adresse i går og har spurgt nogle kolleger, om de vil være mine venner, det vil flere af dem godt, HURRA.

De to første gange, jeg prøvede at koble på Messenger, lykkedes det ikke pga. tekniske problemer, men i dag er det lykkedes, og jeg har chattet med Lars. Vi har også sendt nogle fotos til hinanden i Messenger.

søndag den 20. april 2008

Play

I løbet af en travl weekend med havearbejde og konfirmation i familien fik jeg også etableret adgang til TDC's nye Play system, som giver adgang til over en million numre. Det er godt og bliver en seriøs konkurrent til Netmusik.

I forhold til Netmusik har Play to svagheder: Den ene er søgesystemet, hvor den ikke selv foreslår noget ud fra de bogstaver, som man har skrevet, en slags automatisk trunkering, som Statsbiblioteket har udviklet til Netmusik. Den anden er, at man ikke har de 30 sekunders lydprøver, som Netmusik har. De svagheder er imidlertid til at leve med, når man har adgang til så meget musik, som man kan beholde ubegrænset. Jeg kan kun anbefale kunder hos TDC eller YouSee at prøve.

Vi skulle også lave en kommentar til de første fem trin i 23-ting. Jeg synes, det har været spændende og glæder mig til de næste ting.

tirsdag den 15. april 2008

RSS

Så fik jeg også lavet nogle RSS-feeds.

Vibeke fik, ligesom de andre deltagere på Skive Bibliotek, en MP-3 afspiller i fredags. De får den for deres indsats i 23 Ting projektet. Den har vi hygget os med i weekenden, hvor hun har lagt musik og billeder på.

fredag den 28. marts 2008

Links

Vær opmærksom på, at når I udfylder felterne, f.eks. interesser, så linkes der til andre med samme interesser. Prøv f.eks. at trykke på Foyle's War eller stamps i min eller prøv bibliotekar. Det kan bruges i alle felterne, og det er en mulighed for at finde folk med samme interesser.

Mvh. Kaj

torsdag den 27. marts 2008

Nu fik jeg et foto ind og jeg fik skrevet noget mere i profilen. Man bliver helt bidt af det og sidder herhjemme og arbejder. En ny skabelon blev det også til - Vibs insprirerede - Skive er også igang med de 23 ting. Jeg har også lagt nogle links ind.

onsdag den 26. marts 2008